Welcome to Tabata!

Welcome to Tabata!

I know, jeg er på vej ind på et område hvor der er RIGTIG mange meninger! Følgende indlæg er derfor også bare et udtryk for min holdning, mine erfaringer, samt den fremgangsmåde som jeg har valgt at tage. Jeres meninger er velkomne, men vil ikke nødvendigvis blive taget til efterretning!

I min jagt på at blive fit til mit bryllup, opfylde et par quests eller 3, samt generelt komme i retning af en sundere livsstil har jeg allieret mig med en gammel folkeskole kammerat. Nemlig Lasse 🙂

Lasse er en super fed fyr, han er selvstændig, lever af at danse og hjælpe folk med at få det bedre med sig selv! Sagt på en anden måde, jeg havde et problem og Lasse var præcis den person der kunne hjælpe mig.

For lets face it, skal du til at træne så er der en million forskellige måder man kan træne på og at guide sig selv igennem den her jungle er efterhånden lige så umuligt som at finde ud af hvad pokker man skal og må spise (hvilket ender med at blive til et helt andet indlæg).

Derfor satte jeg oprindeligt et møde op med Lasse, et møde hvor vi snakkede om mine mål og ønsker for træningen. Jeg forklarede ham at august næste år, skal jeg giftes og til mit bryllup vil jeg gerne stå skarpt!

Der ud over har jeg et generelt ønske om at komme i bedre form.

ANYWAY!

Lasse introducerede mig for et helt nyt ord: Tabata!

Da han først sagde det fangede jeg slet ikke ordet, men da han begyndte at forklare er betydningen generelt ganske enkel.

4 øvelser af 8 sæt på 20 sekunder. <- Så enkelt kan det siges!

Alt i alt tager det 19 minutter hvis man medregner 1 minuts pause imellem øvelserne. Dertil kommer selvfølgelig noget opvarmning og efterfølgende noget bevægelse for at kommer ned igen.
IDEEN ER SÅ. At i de 20 sekunder hvor du er på skal den bare have 110% fuld smadder med en enkelt øvelse. Det kan være squats, burpees, planke, pushup, løb osv. osv. Ganske simpelt!
Efter vores først møde, bookede vi endnu et møde hvor vi gik en række øvelser igennem som jeg kunne starte med. Det er godt nok lang tid siden at jeg har svedt SÅ meget!

Træningsplan

Efterfølgende udarbejdede Lasse en træningsplan, med forskellige øvelser jeg kan plukke ud og føre ind i Tabata programmet.

Min træningsplan som den ser ud lige nu består af 2 forskellige daglige rutiner.

Mandag, onsdag, fredag Tirsdag, torsdag, lørdag
1. Løb
2. Squats
3. Calfs
4. Planke
1. Incline/decline pushups
2. Ryg
3. Biceps
4. Triceps

Er der ekstra overskud en dag, så er det jo bare at plukke en øvelse mere ud og sætte ind i programmet.

Søndag er afslapningsdag, så der står den kun på en times crossfit.

Skemaet er åbent for rettelser og efterhånden som at jeg får lettere og lettere ved øvelserne vil der komme flere til, så vi kommer op i 5 eller 6 øvelser om dagen.

Jeg ved udmærket godt at 16 minutters træning om dagen det er ikke en mirakelkur, men det er en start. For en person som mig der ikke har bevæget sig i en del år er det en god start, et godt udgangspunkt og en helt igennem fantastisk start på en livsstilsforandring der passer godt ind i planen med de her små skridt.

Jeg skal prøve at lave en serie om min fremgang her på bloggen!

Delmål

Der vil løbende komme nogen delmål som jeg også gerne skulle igennem og det første er vi allerede kommet frem til. Planen er at deltage i OCR/forhindringsløbet Toughest der kommer til København 30. september 2018. Dette er også en del af min Questlog!

Til det løb skulle jeg gerne deltage og gennemføre UDEN at måtte droppe nogen forhindringer.

Lidt hensynsløs reklame!

Mangler du også et los i røven, hjælpe til at komme i gang, eller bare til at finde igennem junglen, kan jeg kun anbefale at skrive til Lasse. Vores tur igennem den her verden bliver super fed, med fart over feltet og masser af sved og jeg skal nok løbende holde jer opdateret!

Lasse kan fanges på Facebook eller via hans hjemmeside


Skriv et svar