Gennemse Tag

Motivation

Tak! – KLAR Forsynings forbrugervalg

Nogen gange, så oplever man ting i sit liv som kan komme en smule bag på en.

Som en del af jer nok allerede ved, så stillede jeg i slutningen af november/starten af december op til KLAR forsynings forbrugervalg.

Et kandidatur, hvor jeg ikke kun ville teste mig selv, men også mit netværk.
Og hvor må man da bare sige, at det hele flaskede sig! Ved brug af Facebook og LinkedIn, samt mails og beskeder til venner og bekendte, så har I simpelthen slået fast, at et netværk ikke bare er pynt.

93 stemmer blev det til, ud af i alt 347 stemmer.

93 personer er i min bog imponerende! Specielt når man tænker på, at det er personer der bor i Køge Kommune og at man kun kunne afgive én stemme per husstand.

Så er det lige pludselig ikke kun 93 personer, men 93 husstande der har stemt på mig!

Jeg er beæret, ydmyg, taknemmelig og ikke mindst stolt af at have så fantastiske personer der har liket og delt, snakket med naboer, ringet, skrevet beskeder og på andre måder kommunikeret mit kandidatur ud!

Jeg ved langt fra hvem I alle sammen er, men –

AF HJERTET TAK!

Ud over at det jo i sig selv er den fedeste følelse, at komme i bestyrelsen for Køge Afløb og Køge Vand. Så markerer det, at jeg kom ind også noget andet! Nemlig et hak på min bucket list, ud for punktet “Blive medlem af en professionel bestyrelse”. For det skal I alle sammen igen have et kæmpe tak!

KLAR forsynings forbrugervalg 2017 – Jeg har brug for DIN hjælp!

Nu er vi efterhånden kommet over kommune og regionsvalget, valgplakaterne er ved at blive fjernet og endelig begynder diverse nyhedsprogrammer at snakker om noget andet end valg.

Det er så her at jeg har brug for din hjælp!

Vi er nemlig ikke helt ovre diverse valg der lige pt. sker i vores ganske danske lang. I skyggen af kommunal og regionsvalget ligger nemlig forbrugervalget til de danske forsyninger. Gemt rigtig godt væk, men på flere måder MEGET relevante for den almindelige dansker.

Forbruger valget går i sin simpelhed ud på at man kan stille op til at komme med i bestyrelsen i de danske forsyninger, for på den måde at repræsentere forbrugerne i forsyningsområdet.

Okay okay, allerede her er du måske helt blank og tænker…

Hvad fan… er en forsyning?

Når langt de fleste af os trækker ud i toilettet, så ender vores efterladenskaber ude i det offentlige kloaksystem. Herfra transporteres de igennem et system af rør og pumpestationer til et renseanlæg.

På renseanlægget, sker der en række mekaniske, biologiske og kemiske processer der alt sammen medfører at vi i sidste ende udleder renset spildevand til naturen, for at det igen kan indgå i vores vandkredsløb.

Det er i ovennævnte at forsyningerne komme ind i billedet. Forsyningerne ejer, driver og anlægger de faciliteter der skal til for at vi med god mavefornemmelse kan trække ud i toilettet. Herunder kloakrør, pumpestationer, renseanlæg og en række andre bygværker og lign.

I nogen områder står forsyningerne også for at levere vand til dine vandhaner, her ud over er der også forsyninger der håndterer affald og sørger for fjernvarme. Men det er klart håndteringen af regnvand og spildevand der fylder mest i forsyningernes arbejde.

Og hvad er så et forbrugervalg?

Forsyningerne i Danmark, styres lige som mange andre virksomheder af en bestyrelse. Da forsyningerne er ejet af kommunerne, består bestyrelsen derfor også af en række kommunalfolk. Dertil kommer de medarbejder repræsentanter der også bliver meldt ind og sidst men ikke mindst 2 forbrugerrepræsentanter, der vælges af forbrugerne i forsyningsområdet.

Forbrugerrepræsentanterne indgår på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer og skal være med til at sætte den overordnede retning for forsyningen.

Hvad så nu?

Den 30. oktober offentliggjorde KLAR Forsyning de kandidater der har meldt sig ind i valgkampen.
Den liste kan du se her.

Der er i Køge Afløb A/S og Køge Vand A/S der er underselskaber under KLAR Forsyning, 5 kandidater der stiller op.

Selve valgperioden løber fra den 4. december til den 10. december 2017. I den periode kan du logge ind med dit Nem ID og afgive din stemme. Jeg skal nok sørge for at dele linket rigeligt, så skal jeg bare bruge jeres hjælp til at få mig der ind.

De valgt kandidater bliver offentliggjort i uge 50 og indgår i bestyrelsen fra den 1. januar.

I forbindelse med forbrugervalget, har jeg lavet en decidere informationsside her på bloggen, hvor man kan læse meget mere om mig, hvad jeg laver og hvorfor jeg stiller op som forbrugerrepræsentant.

Samtidig besvarer jeg også gerne alle spørgsmål som I måtte have!

Jeg håber selvfølgelig at I alle vil støtte mig, så vi sammen kan sejlene imod en grøn, innovativ forsyningsvirksomhed!

 

LEVEL UP! (Niveau 2)

DING DIIIIIING DIIIIIIIIIIIING DIIIIING FORHELVEDE DIIIIIIIIIIIING!!!

Gramsespektrum – Dyr og Adfærd


Man ved bare at når man starter et indlæg med at tænke på Gramsespektrum, så kan det kun blive et alt for vildt indlæg!

Og det er det fandeme. Et MEGA fedt indlæg! For jeg er gået et niveau op!

Det betyder, opsummering og opdatering på tidligere skrevne indlæg!

Læg mærke til at det denne gang kun har taget 2 måneder at gå et niveau op! Det er fandeme fremgang i forhold til de 5-6 måneder det tog sidst!

Hvis du slet ikke aner hvad jeg mener om et “Niveau op”, så smut der gerne lige HER HEN og se hvor nørdet jeg rent faktisk kan være 😉 Læs Videre

Den Ultimative Bucket List

Jeg har Danmarks største… Bucket List!

JEG HAR DANMARKS STØRSTE BUCKET LIST!

Vi har nu rundet 200+ punkter på bucket listen, hvilket – hvis jeg selv skal sige det – er PISSER HAMRENDE FEDT!

Derfor smider jeg en udfordring op.

Find en DANSK bucket list der er større end min!

Såfremt det rent faktisk lykkedes, trækker jeg lod om en… øhm… ja… en… TABLETPEN! Til den enorme værdi af omkring 7 (Syv) kroner. Sendt direkte fra KINA! Hvor jeg afholder ALLE omkostninger herunder også told, moms og lign.! Konkurrencen løber fra nu af og indtil jeg synes at den skal stoppe.

Jeg ved at der er masser af udenlandske bucket lister som er meget større en min, en god del af dem har jeg så galt selv hentet inspiration fra. Vi er på vej efter dem, men der er noget vej endnu.

I forbindelse med at jeg har rodet en del i baggrunden på bloggen. For at sætte den endnu mere op som jeg gerne vil have det, tænker jeg at det ville være passende med en lille opdatering.

Læs Videre

Size matters!

Til trods for at min blog ikke er særlig aktiv, så viser det sig at jeg har påvirket et par personer i “den rigtige retning”.

Der er et par stykker af jer som jeg har snakket eller skrevet med som synes at det er en sjov tanke at lave en bucketlist, eller som jeg har valgt at kalde det, en questlog. De er blevet så motiveret at de måske ligefrem vil lave deres egen bucketlist.
En af de ting som de har synes var specielt fedt, er at det ikke kun skal være de helt store oplevelser som man vil lave der skal være på listen, men at der også skal være mulighed for at klare opgaver mere eller mindre når man har lyst til det.

Det har motiveret mig til at skrive dette indlæg og selv om det virker som om at der ikke sker særlig meget på min blog lige for tiden, så lever den stadigvæk i bedste velgående, det bliver i hvert fald et par gange om ugen tilføjet flere ting til questloggen og ud over det har jeg også en del quests kørende, som jeg forventer klaret i løbet af de næste måneder. Læs Videre