Om mig

Om mig

Utroligt nok så har du klikket på lige netop det her link… Det må jo betyde at du rent faktisk vil vide mere om mig…

Skræmmende, men “so be it”, jeg skal da gerne være behjælpelig.

Mit navn er Peter, jeg er i skrivende stund 31 år gammel (jeg glemmer nok at opdatere tallet her, så som bonus kan jeg tilføje at jeg er 86’er) og bor i Herfølge på Øst-Sjælland.

Jeg er uddannet bygningsingeniør og arbejder slet og ret med spildevand. I bund og grund kan man sige, at jeg arbejder med alt hvad der sker fra du trækker ud i toilettet, og til det du nu engang har trukket ud, ender der hvor det skal.
En helt igennem fantastisk branche og jeg elsker mit job!

Tankerne bag bloggen

I bund og grund har jeg lavet den her blog for at motivere mig selv til at få mere ud af livet. Men også som en slags mindebog, hvor jeg kan gå tilbage og læse om den gang jeg farvede mit hår hvidt, eller måske den gang jeg friede til min kæreste.

Men DU skal jo også have noget ud af det og derfor vil jeg gerne motivere DIG til at starte din egen bucketlist og måske jeg endda kan hjælpe med at opfylde et punkt på den!

Derfor findes der også flere og flere indlæg omhandlende motivation og inspiration til jer der ude!

Bucketlisten

Bloggen er bygget op over en Bucketlist hvor reglen er ganske simpel. Når først punktet står der kan det ikke fjernes igen.

I skrivende stund, står der over 200 punkter på min bucketlist og der kommer ugentligt nye punkter på listen.

Jeg tror selv på at jeg kan nå listen igennem. På den anden side så tror jeg også på så mange andre sjove ting. Men jeg skal i hvert fald give det et helt igennem fantastisk forsøg!

Når alt det er sagt er der kun tilbage at sige VELKOMMEN TIL og JEG HÅBER AT DU BLIVER INSPIRERET!