Ølbrygning og opfølgning på bucketlisten

Ølbrygning

Det er omkring en måneds tid siden at jeg var til ølbrygning med en gruppe venner.

Sidst var det selve brygningen som vi fokuserede på, i mellemtiden har øllet gæret og er blevet filtreret. I fredags var det så tid til at vi skulle tappe det på flasker. Det betyder jo samtidig at jeg nu endelig, kan sætte flueben ved ølbrygningspunktet på min liste (selv om jeg faktisk allerede har gjort det!)

Øllet er tappet på 33 cl. flasker, med custom-made labels (udarbejdet af Frederik). De er selvfølgelig påført en moderigtig kapsel i bordeaux.
Resultatet er en fantastisk oplevelse. En oplevelse der helt sikkert skal nydes i lige så godt selvskab som de er blevet brygget (de kan jo kun holde 3-4 måneder, så det er jo lige før at vi har travlt).

Jeg vil endnu engang opfordre alle til at finde et par venner og tage til ølbrygning. Det er ren underholdning.

2 glade bryggere! Eller i hvert fald 1 glad ølbrygger 😀

Den færdigbryggede høst!

Resultatet!

Bucketlisten

Jeg har efterhånden fået min bucketlist rigtig godt op og køre og får jo kun helt igennem fantastisk feedback fra jer. Det er dejligt når der rent faktisk er flere af jer man kan gå hen og inspirere! 🙂

Min bucketlist har officielt nået 200 punkter nu og i min søgen efter inspiration falder jeg over flere og flere punkter som jeg allerede har gennemført. Nogen punkter bliver tilføjet igen, imens andre punkter bliver ignoreret. Det er lidt ærgerligt, da det der er ting i blandt som mange mennesker nok ville have som en del af deres bucketlist.
Derfor kan I også forvente et par indlæg om alle de ting jeg allerede har klaret og som derfor ikke fremgår af listen.

Jeg søger stadigvæk inspiration til punkter der kan komme på listen, så hvis I har en mega god ide, så skal I endelig ikke holde jer tilbage.! Husk at de små punkter er lige så vigtige som de store! 🙂


Skriv et svar