Mit liv er hermed et rollespil!

Jeg omdanner hermed mit liv til et rollespil!

“A’ hva?”

JA! Et rollespil. Jeg beslutter hermed at jeg er en karakter i mit helt eget personlige rollespil, rollespillet går ud på at være så meget mig som jeg overhovedet kan være, samtidig med at jeg prøver at udfordrer mig selv til at prøve nye ting ofte. Dette skulle gerne ende ud i at jeg udvikler min karakter og bliver bedre til at klare de udfordringer som spillet stiller mig.

Det kræver dog noget forberedelse.

I de fleste rollespil skal man holde styr på sine missioner (i hvert fald de rollespil man spille på computeren). Det gør man i en såkaldt Questlog og da mit liv jo nu er et rollespil må første opgave være at lave min egen Questlog.

VOILA! <- Ja det er et link det her…

Som du kan se har jeg allerede tyvstartet med nogen af missionerne.

Min Questlog kommer til at fungere lidt som en såkaldt bucketlist. Altså en liste hvor jeg selv opstiller de ting jeg gerne vil opnå. Jeg skal derfra finde ud af hvordan jeg klarer så mange missioner som overhovedet muligt.

Den eneste regel der er til min Questlog er at man ikke kan fjerne missionerne når man først har skrevet dem ind. Det betyder at jeg hvis jeg mister interessen for en given mission, så vil jeg stadigvæk have den mission hængende som en [ikke gennemført mission] og der er jo ikke nogen der har lyst til at have sådan noget stående i sin Questlog.

Hvordan det hele fungerer kan du læse inde i Questloggen (ja ja, I know, hvem pokker gider at læse det skidt jeg skriver?)

Når jeg når niveau/level 5 begynder der at komme nogen belønninger for at stige i niveau. Hvad det lige skal være ved jeg endnu ikke. Men mon ikke at jeg når at finde på noget 🙂

“Men Peter, hvad er det helt seriøst du vil have ud af det her?”

Det er egentlig ret enkelt, jeg vil prøve at udfordre mig selv til at prøve ting som jeg ikke normalt ville gøre. Samtidig vil jeg lave en opsamling hvor jeg kan mindes de ting som jeg allerede har klaret og hvem ved, måske kan jeg endda inspirere DIG til at prøve noget nyt (uha uha, nu blev det seriøst lige pludselig).

 


En kommentar

Skriv et svar