LEVEL UP! (Niveau 2)

DING DIIIIIING DIIIIIIIIIIIING DIIIIING FORHELVEDE DIIIIIIIIIIIING!!!

Gramsespektrum – Dyr og Adfærd


Man ved bare at når man starter et indlæg med at tænke på Gramsespektrum, så kan det kun blive et alt for vildt indlæg!

Og det er det fandeme. Et MEGA fedt indlæg! For jeg er gået et niveau op!

Det betyder, opsummering og opdatering på tidligere skrevne indlæg!

Læg mærke til at det denne gang kun har taget 2 måneder at gå et niveau op! Det er fandeme fremgang i forhold til de 5-6 måneder det tog sidst!

Hvis du slet ikke aner hvad jeg mener om et “Niveau op”, så smut der gerne lige HER HEN og se hvor nørdet jeg rent faktisk kan være 😉

Bloddonor

Niveau 1 startede med at jeg meldte mig som bloddonor. En oplevelse som jeg overhovedet ikke har fortrudt og som jeg gentager igen i september, efter den krævede pause.
At melde sig som bloddoner giver ærlig talt en RIGTIG feel good fornemmelse og det kan kun anbefales, så hvis du opfylder kravene og ikke er bange for nåle, så ved jeg ikke hvad du venter på! For god ordensskyld smider vi da lige tilmeldingslinket her!
Jeg ved da at jeg har fået minimum én til at melde sig som donor. Så i princippet er min mission med det indlæg fuldført!
Et kæmpe TAK skal lyde til dig/jer der har tilmeldt jer, eller taget det op til overvejelse!

Gro mine egne jordbær

Jeg har haft gang i lidt prøve grønt den her sæson. Det har været sjovt og lærerigt og konklusionen er at vi prøver igen næste år!
Noget af det der rent faktisk fungerede var mine jordbærplanter, der gav en lille men yderst smagsfuld høst.
At de så mere eller mindre har ladt lidt efterfølgende, det er jo hvad det er.

Smage snegle

En tur hjem til Lasse betød at der skulle rykkes grænser, oprindeligt havde jeg slet ikke snegle med på min bucket list, ærlig talt fordi jeg synes at det var FOR ulækkert!
Den holdning er der dog blevet rykket ved nu og selv om at snegle nok aldrig nogensinde bliver min livret, så smagte det faktisk ganske godt.

Lerdueskydning

På trods at et kæmpe blåt mærke på overarmen og en øm kæbe er lerdueskydning noget af det sjoveste jeg længe har prøvet. I forbindelse med at jeg er ved at tage jagttegn var vi en tur på skydebanen

Farver mit hår en SPECIEL farve

Siden jeg var omkring 15 år gammel har jeg godt kunne tænke mig at have helt hvidt hår. De tidligere forsøg har altid efterladt mit hår mere gult, end hvidt. Men da jeg endelig havde en undskyldning, som jeg nok skal fortælle en del mere om, så tog jeg beslutningen og farvede mit hår!

Spotanitet HURRA! JUST DO IT!!!

Der er stadigvæk en del punkter på min liste som jeg er aktivt i gang med at klare, så jeg går ikke tør for materiale lige forløbig! Følg med på bloggen for at se hvad der ellers sker af helt igennem fantastiske ting!

Den gang jeg farvede mit hår hvidt!

 


Skriv et svar