Forbrugervalg for KLAR forsyning 2017


Jeg meddeler hermed mit kandidatur til KLAR Forsynings forbrugervalg 2017.

Der skal i KLAR forsyning vælges 2 forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen for Køge området (Køge vand A/S og Køge Afløb A/S). Forbrugerrepræsentanterne indgår i bestyrelsen på lige fod med de resterende bestyrelsesmedlemmer.


Hvorfor stiller jeg op til KLAR Forsynings Forbrugervalg 2017?

Jeg stiller i bund og grund op, fordi jeg som forbruger gerne vil have noget at skulle sige. Jeg vil gerne være med til at køre KLAR forsyning i den mest optimale retning.

Igennem mit job har jeg samtidig viden, både omkring branchen, men også omkring de forhold som medarbejderne i en forsyning arbejder under. Denne viden giver mig et godt indblik i de problemstillinger der kan forekomme, og jeg kan derfor være med til at vælge den rigtige retning.

Der er i alle forsyningsområder en række udfordringer som jeg gerne vil være med til at finde den mest optimale løsning på. Gerne en grøn og effektiv løsning, hvor man samtidig arbejder innovativt med vandet.

Jeg ser den større inddragelse af forbrugerne som en helt fantastisk mulighed for at præge KLAR Forsyning i den retning, vi som forbrugere har brug for


Hvem er jeg?

Mit navn er Peter Warming-Andersen, jeg er 31 år gammel og bor sammen med min forlovede i Herfølge. Jeg er uddannet bygningsingeniør med speciale i Miljø og Klimatilpasning.

Til dagligt arbejder jeg som projektleder i Fors der ligesom KLAR forsyning, er en forsyningsvirksomhed der dækker Roskilde, Lejre og Holbæk kommune. I Fors sidder jeg med projektledelse, projektering og håndtering af spildevandsprojekter.
Tidligere har jeg arbejdet indenfor rådgiver og entreprenørbranchen med alle størrelser af projekter, men altid inden for spildevands og regnvandsområdet.

Når jeg ikke er på arbejde går fritiden typisk med pasning af forholdet, familien og venner, huset og min labrador.
Samtidig bruger jeg også en del tid på min blog, som du på den ene eller anden måde er endt inde på her.

Du skal være mere end velkommen til at kigge dig omkring nu når du alligevel er kommet forbi.



“Jeg er overbevist, hvad skal jeg så gøre nu?”

For at blive meldt ind i KLAR Forsynings bestyrelse kræver det at jeg følger den opstilledes tidsplan.
Den lyder som følgende:

  • Skaffe 10 stillere, der vil skrive under på at de støtter mig i Forbrugervalget 2017, en stiller er en boligenhed, eller erhvervsenhed som hører til i forsyningsområdet. TJEK!
  • Indsende den underskrevne Stillerliste senest 29. oktober 2017. TJEK!
  • Se kandidatlistenTJEK!
  • Oprette kandidatprofil til afstemning. TJEK!
  • Reklamere for mit kandidatur. TJEK!
  • Afstemning kører fra 4. december til 10. december. AFVENTER

Det betyder at lige pt. venter vi på at afstemningen går i gang…