Den gang jeg farvede mit hår hvidt!

Nogen gange kan man godt blive i tvivl om “Just do it” fremgangsmåden virkelig er den rigtige.

Sådan en oplevelse havde jeg i tordags, hvor jeg fandt mig selv placeret i en frisørstol hos min lokale hår-pusher. Normalt føler jeg mig i trygge hænder hos Jean, men lige i dag var det med lidt nervøse trækninger at jeg satte mig i stolen.

I torsdags skulle jeg nemlig ikke kun klippes, jeg skulle også have farvet hår.

Igennem mine teenageår har jeg haft et mylder af forskellige farver af hår. Alt lige fra sort over rødt, til blåt, orange, grønt og selvfølgelig også afbleget. Jeg kan huske at jeg drømte om at få helt hvidt hår, men at resultatet altid mindede mere om urin, end sne.

Derfor skulle der heller ikke meget undskyldning til før jeg besluttede mig for at farve mit hår hvidt. Denne gang RIGTIG hvidt!

Som jeg har skrevet om tidligere, så er det jo bare med at gøre det. Så det gjorde jeg. Jeg fik reserveret en tid og i torsdags sad jeg der så. Klar til en klipning og farvning.

Udgangspunktet inden klipningen startede.

Sidst jeg blev klippet var af Marco, hvilket efterhånden er noget tid siden, så der var rigeligt hår at arbejde med. Målet var kort i siderne og så håret tilbage ind over toppen. En frisure som ærlig talt nok er “so last year”.

Efter en hurtig klipning var det tid til farvningen. Imens jeg sidder der, med sviende hovedbund og lugten af kemi i næseborene, der slår det mig. “Måske det her ikke var den bedste idé jeg har haft”. Men nu var det jo ærlig talt for sent. Bakkede jeg ud nu, ville jeg ende med urin farvet hår, eller som min frisør kalder det “isbjørnenumse”.

Ikke desto mindre slår jeg hurtigt mine tanker væk og tænker ganske simpelt. Det her kan jeg gøre endnu mere ekstremt og som sagt, dermed også gjort.

Jeg siger til Jean at nu når vi er i gang kan hun lige så godt også tage mine øjenbryn.

Som sagt, dermed også gjort… En beslutning jeg har fortrudt lige siden… Note to self: “Farv ALDRIG dine øjenbryn igen!”

Endnu engang ligger jeg der… Denne gang med smerten kommende fra mine øjenbryn, men den kendte kemiske lugt i næsten og igen kommer den der lille stemme… “Kære Peter, du er en idiot…”

NEVER the less! Så blev vi færdige! Håret var farvet, plejet, plejet igen og til sidst sat. Resultatet var… anderledes… Men der var det i den grad for sent at bakke ud!

Peter med hvidt hår

IKKE DESTO MINDRE! Betyder det jo nu også en ting!

Farvet mit hår hvidt – TJEEEEEEK!

Bucketlist punkter fra 15 årige Peter må da næste give dobbelt når man fuldfører dem.!


2 kommentarer

Skriv et svar