Gennemse Kategori

Uncategorized

KLAR forsynings forbrugervalg 2017 – Jeg har brug for DIN hjælp!

Nu er vi efterhånden kommet over kommune og regionsvalget, valgplakaterne er ved at blive fjernet og endelig begynder diverse nyhedsprogrammer at snakker om noget andet end valg.

Det er så her at jeg har brug for din hjælp!

Vi er nemlig ikke helt ovre diverse valg der lige pt. sker i vores ganske danske lang. I skyggen af kommunal og regionsvalget ligger nemlig forbrugervalget til de danske forsyninger. Gemt rigtig godt væk, men på flere måder MEGET relevante for den almindelige dansker.

Forbruger valget går i sin simpelhed ud på at man kan stille op til at komme med i bestyrelsen i de danske forsyninger, for på den måde at repræsentere forbrugerne i forsyningsområdet.

Okay okay, allerede her er du måske helt blank og tænker…

Hvad fan… er en forsyning?

Når langt de fleste af os trækker ud i toilettet, så ender vores efterladenskaber ude i det offentlige kloaksystem. Herfra transporteres de igennem et system af rør og pumpestationer til et renseanlæg.

På renseanlægget, sker der en række mekaniske, biologiske og kemiske processer der alt sammen medfører at vi i sidste ende udleder renset spildevand til naturen, for at det igen kan indgå i vores vandkredsløb.

Det er i ovennævnte at forsyningerne komme ind i billedet. Forsyningerne ejer, driver og anlægger de faciliteter der skal til for at vi med god mavefornemmelse kan trække ud i toilettet. Herunder kloakrør, pumpestationer, renseanlæg og en række andre bygværker og lign.

I nogen områder står forsyningerne også for at levere vand til dine vandhaner, her ud over er der også forsyninger der håndterer affald og sørger for fjernvarme. Men det er klart håndteringen af regnvand og spildevand der fylder mest i forsyningernes arbejde.

Og hvad er så et forbrugervalg?

Forsyningerne i Danmark, styres lige som mange andre virksomheder af en bestyrelse. Da forsyningerne er ejet af kommunerne, består bestyrelsen derfor også af en række kommunalfolk. Dertil kommer de medarbejder repræsentanter der også bliver meldt ind og sidst men ikke mindst 2 forbrugerrepræsentanter, der vælges af forbrugerne i forsyningsområdet.

Forbrugerrepræsentanterne indgår på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer og skal være med til at sætte den overordnede retning for forsyningen.

Hvad så nu?

Den 30. oktober offentliggjorde KLAR Forsyning de kandidater der har meldt sig ind i valgkampen.
Den liste kan du se her.

Der er i Køge Afløb A/S og Køge Vand A/S der er underselskaber under KLAR Forsyning, 5 kandidater der stiller op.

Selve valgperioden løber fra den 4. december til den 10. december 2017. I den periode kan du logge ind med dit Nem ID og afgive din stemme. Jeg skal nok sørge for at dele linket rigeligt, så skal jeg bare bruge jeres hjælp til at få mig der ind.

De valgt kandidater bliver offentliggjort i uge 50 og indgår i bestyrelsen fra den 1. januar.

I forbindelse med forbrugervalget, har jeg lavet en decidere informationsside her på bloggen, hvor man kan læse meget mere om mig, hvad jeg laver og hvorfor jeg stiller op som forbrugerrepræsentant.

Samtidig besvarer jeg også gerne alle spørgsmål som I måtte have!

Jeg håber selvfølgelig at I alle vil støtte mig, så vi sammen kan sejlene imod en grøn, innovativ forsyningsvirksomhed!

 

Den gang jeg var på svampejagt

En fugtig og halvdunkel dag i slutningen af september. Tog vi på svampejagt, på initiativ fra min svigermor.

Personligt elsker jeg at være i naturen og efteråret et virkelig et af mine yndlingstidspunkter. Kombinationen af det grønne og de falmende farver. Den fugtigt duft af skov og de mange lyde er alle sammen med til at give en fantastiske oplevelse når man går rundt. Læs Videre

Ølbrygning og opfølgning på bucketlisten

Ølbrygning

Det er omkring en måneds tid siden at jeg var til ølbrygning med en gruppe venner.

Sidst var det selve brygningen som vi fokuserede på, i mellemtiden har øllet gæret og er blevet filtreret. I fredags var det så tid til at vi skulle tappe det på flasker. Det betyder jo samtidig at jeg nu endelig, kan sætte flueben ved ølbrygningspunktet på min liste (selv om jeg faktisk allerede har gjort det!)

Øllet er tappet på 33 cl. flasker, med custom-made labels (udarbejdet af Frederik). De er selvfølgelig påført en moderigtig kapsel i bordeaux.
Resultatet er en fantastisk oplevelse. En oplevelse der helt sikkert skal nydes i lige så godt selvskab som de er blevet brygget (de kan jo kun holde 3-4 måneder, så det er jo lige før at vi har travlt).

Læs Videre

Dengang jeg tog jagttegn (Del 1)

Og der fandt man mig så. Siddende i en bil på vej til Kalundborg… Klokken 06.40… På en lørdag… I regnvejr…

1,5 time tager turen fra Herfølge til Kalundborg, 1,5 time hvor jeg havde rig mulighed for at tænke over hvad pokker det er jeg nu har rodet mig ud i. “Just Do It” lyder som en pisse god ide når man sidder på sit arbejde, en tirsdag eftermiddag og får at vide at man skal køre til Kalundborg lørdag morgen. Med den begrundelse af være med til jagtundervisning og teste lidt afstandsbedømmelse.

Ikke desto mindre er det det jeg er i gang med. Igennem mit arbejde fik jeg en super mulighed for at tage jagttegn til en meget favorabel pris. Jagttegn som er et af de punkter på min bucketlist som jeg længe har tænkt på at jeg gerne ville i gang med, men ærlig talt nok ikke rigtig har haft modet til at begynde på.

Den teoretiske del af jagttegnsundervisningen har vi efterhånden haft i en måneds tid, men i dag var så første dag, hvor vi rent faktisk var ude og lave noget praktisk. Den praktisk del bestod af en rundtur, hvor vi kiggede på fasaner, samt lidt test i afstandsbedømmelse og selvfølgelig lidt teori.

“Men Peter, hvorfor overhovedet tage et jagttegn?

Læs Videre

Den gang jeg spiste snegle

Der er få punkter på min bucketlist som jeg egentlig ikke bryder mig om at skulle gennemføre. Men mere har skrevet på for at udfordre mig selv. Under kategorien Speciel Mad, finder man en stor række af de her punkter. Ting som for mig er meget grænse overskridende.

100 års æg, forskellige slags insekter og kyllingefødder er alle ting som for mig ville være meget grænse overskridende. Alligevel er det ting som jeg skal smage, om ikke andet så bare for at sige at det er gjort.

Men én ting… ÈN TING (!!) topper dem alle… SNEGLE…

Snegle er virkelig en ting jeg aldrig havde troet at jeg skulle spise. Faktisk var det et punkt jeg slet ikke overvejede at skrive på listen. Så ulækkert synes jeg faktisk at det var. Det står dog på listen for det kunne være sjovt at prøve. Men ærlig talt, så selv om jeg havde fundet et menu kort hvor det stod på, så er jeg sikker på at jeg ikke ville have bestilt det.

Nu er det heldigvis sådan at man ikke kan bestemme alt her i livet og da Kasia og jeg, havde sidder i selvskab med en rigtig god ven og snakket om ting vi nok aldrig ville spise. Var snegle en af de ting der var blevet nævnt. Det skulle vise sig at han hurtigt havde fanget det. Læs Videre

Bucketlist: Bloddonor, TJEK!

Jeg er bloddonor!

I tirsdags ændrede mit liv sig igen! Jeg gav nemlig blod for første gang i mit liv og kan nu kalde mig for bloddonor.

Det er efterhånden mange år siden at tanken slog mig første gang. “Jeg skal være bloddonor!”

Men den gang, ligesom de fleste efterfølgende gange fik jeg aldrig gjort noget ved det. Når jeg tænker tilbage på hvorfor jeg ikke bare meldte mig som donor er der ikke nogen speciel undskyldning, jeg er sund og rask, vejer det man skal og er ikke bange for hverken hospitaler eller nåle.

Så det må vel bunde i ren og skær dovenskab.

Jeg har blodtypen A Rhesus Positiv.

Interessen og viljen har dog altid være der, for ærlig talt så er det en helt igennem fantastisk ting at gøre. Hvordan at du ved én donation kan hjælp op imod 3 personer der har brug for de elementer dit blod består af, er da en helt igennem fantastisk tanke.

Der var derfor heller ikke langt fra opstarten af min bucketlist, og til at der stod bloddonor på den og nu kan jeg endelig sætte et kæmpe stort hak ved det!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg forlod lokalet med en helt igennem fantastisk følelse. Læs Videre

DING FORHELVEDE DING!

ENDELIG nåede vi der til! Til det punkt jeg har ventet længe på!

Vi nåede til et “Level UP!” i mit liv.

Følgende quests har dannet grundlag for denne stigning i niveau:

– Lav en blog
– Besøge USA
– Fri til min kæreste

Opstarten af bloggen har resulteret i 11 indlæg og over 1000 views af de sider jeg har delt! Det er da MEGA fedt!

Det har været en lang proces for at få klaret det første niveau og skulle helst ikke tage lige så længe at få klaret næste niveau. Læs Videre