Gennemse Kategori

Sjov

Carbage run, sommer 2020

Når man nu snakker den ultimative drengerøvstur, så er der ikke rigtig noget der kan slå Gumball 3000. Hundredvis af super biler, en episk roadtrip igennem flere fantastiske flotte lande. Adrenalin, benzin og penge!

Desværre tæller en Ford Focus ikke som en superbil, og det er endda på trods af 120 gispende heste under motorhjelmen!
Kasia var heller ikke helt glad da jeg foreslog at sælge huset bare for at få råd til deltagergebyret. Når det så virkelig kommer til stykket, er jeg også ret sikker på at min lille blog, med 20 indlæg og et par tusinde besøgende om året, ikke gør at jeg er kendt nok til at komme i betragtning til en plads.

Men hvad gør man så? Man vil gerne lege drengerøv. Man vil gerne ud og køre bil og man vil helt sikkert gerne ud på en episk roadtrip i fantastisk selskab og fantastiske omgivelser. Sidst men ikke mindst vil man gerne hakke endnu et punkt af på sin Bucket List!

Man tilmelder sig selvfølgelig Carbage Run!!

Carbage Run? Hvad fanden er nu det du er ved at rode dig ind i Peter?

“Hvor er jeg bare glad for at I spørger! Det her er Carbage Run!”

Carbage Run er et roadtrip igennem Europa. En tur hvor man undervejs skal klare nogle forskellige, – og i de fleste tilfælde – ret specielle opgaver.
En tur hvor man dyster imod en række andre hold (51 andre i skrivende stund).

Hovedreglen: Bilen skal være minimum 15 år gammel og selvfølgelig være lovlig. Derudover skal du huske at pakke dit gode humør! Men det er så også mere eller mindre det.

Vi har tilmeldt os 2020 sommer løbet, sammen med i skrivende stund 51 andre hold. Sommer løbet løber af stablen i uge 27 og hold nu kæ** for en rute! Ruten starter i Stettin, Polen. Herefter går den syd på til vi rammer det nordlige Tjekkiet. Vi drejer derefter øst på, tilbage igennem det sydlige Polen og hele vejen ind i Ukraine (JA F***ING UKRAINE!!). Derfra igen syd på i Ukraine, derefter vest på igennem Slovakiet! Løbet slutter i grænseområdet imellem Slovakiet og Østrig.

Vi snakker et forhåbentlig helt fantastisk eventyr. En EPISK roadtrip, som I nok skal komme til at høre MEGET mere om!

Ses vi?

Dengang jeg tog jagttegn (Del 2)

Tilbage i august skrev jeg et indlæg om min opstart med at tage jagttegn.

En del vand er løbet under broen siden, en del timer er brugt i undervisningslokalet, på skydebanen og på en mark hvor der skulle laves afstandsbedømmelse.

Men nu, NU er det endelig tid til en opdatering. Det på trods af at det efterhånden er en måneds tid siden at jeg burde have skrevet indlægget.

Det er med KÆMPE stolthed i stemmen og i min skrivning at jeg nu skal skrive: Jagttegn TJEEEEEEK!
Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, var jeg tilmeldt jagtprøven 5. oktober. En dato som jeg både så frem til med spænding og en del nervøsitet. En dato som der skulle øves, trænes og terpers for at kunne overkomme.  Læs Videre

5 ting du skal opleve i Warszawa

Du kan sagtens krydse ækvator, rejse store afstande og møde kulturer der er helt anderledes end din egen. Nogen gange skal du dog ikke meget mere end, “lige rundt om hjørnet” før du finder et sted du vil tilbage til igen og igen.

Det sted er for mig… Polen!

For mig er Polen helt specielt, det bygger vel blandt andet på at min forlovede er halvt polak, jeg har en anelse polsk i familien. Men i den grad også på at jeg bare virkelig godt kan lide at være her. Polens historie, kombineret med de fantastiske venlige mennesker der bor der og ikke mindst lækker mad og drikke. Betyder at der går lang tid før jeg løber tør for oplevelser i dette land.

Jeg har været i flere byer i Polen og denne gang blev det til et genbesøg med Warszawa. En dejlig by, beliggende midt i et fantastisk land!
Jeg her derfor samlet en håndfuld ting som jeg anbefaler at prøve, hvis I nogensinde befinder jer i Warszawa. Læs Videre

Derfor farvede jeg mit hår hvidt! – Temafest, TJEEEEK!

NEJ! Jeg var ikke MALFOY!

Hvidt hår + Harry Potter Temafest giver i de fleste tilfælde Malfoy…

I sidste uge var jeg nok det man kan kalde en temafest jomfru. Bevares, vestern tema til en firmajulefrokost har jeg da prøvet. Men det her med at tage til en temafest, kun for temafestens skyld skulle jeg prøve for første gang.

Rewind et par måneder, hvor min HTX vennegruppe finde ud af at det faktisk er ret lang tid siden at vi sidst har set hinanden, uden at det det har været til et bryllup.
Det bliver derfor besluttet at vi skal ses og da vi snakker om hvad vi skal lave får jeg i min kådhed udbrudt Harry Potter fest. På trods at lidt protester fra Kasia, kommer der ikke noget bedre forslag frem.

Så Harry Potter it is!

Umiddelbart efter, gik planlægningen i gang, jeg var lidt indstillet på at jeg gerne ville gøre noget ekstra ud af det og da Daniel foreslog at jeg skulle være Gellert Grindelwald, tænkte jeg med det samme…. “Hvem fanden er det..?”

For hvem fan… er Gellert Grindelwald?

Læs Videre

LEVEL UP! (Niveau 2)

DING DIIIIIING DIIIIIIIIIIIING DIIIIING FORHELVEDE DIIIIIIIIIIIING!!!

Gramsespektrum – Dyr og Adfærd


Man ved bare at når man starter et indlæg med at tænke på Gramsespektrum, så kan det kun blive et alt for vildt indlæg!

Og det er det fandeme. Et MEGA fedt indlæg! For jeg er gået et niveau op!

Det betyder, opsummering og opdatering på tidligere skrevne indlæg!

Læg mærke til at det denne gang kun har taget 2 måneder at gå et niveau op! Det er fandeme fremgang i forhold til de 5-6 måneder det tog sidst!

Hvis du slet ikke aner hvad jeg mener om et “Niveau op”, så smut der gerne lige HER HEN og se hvor nørdet jeg rent faktisk kan være 😉 Læs Videre

Den Ultimative Bucket List

Jeg har Danmarks største… Bucket List!

JEG HAR DANMARKS STØRSTE BUCKET LIST!

Vi har nu rundet 200+ punkter på bucket listen, hvilket – hvis jeg selv skal sige det – er PISSER HAMRENDE FEDT!

Derfor smider jeg en udfordring op.

Find en DANSK bucket list der er større end min!

Såfremt det rent faktisk lykkedes, trækker jeg lod om en… øhm… ja… en… TABLETPEN! Til den enorme værdi af omkring 7 (Syv) kroner. Sendt direkte fra KINA! Hvor jeg afholder ALLE omkostninger herunder også told, moms og lign.! Konkurrencen løber fra nu af og indtil jeg synes at den skal stoppe.

Jeg ved at der er masser af udenlandske bucket lister som er meget større en min, en god del af dem har jeg så galt selv hentet inspiration fra. Vi er på vej efter dem, men der er noget vej endnu.

I forbindelse med at jeg har rodet en del i baggrunden på bloggen. For at sætte den endnu mere op som jeg gerne vil have det, tænker jeg at det ville være passende med en lille opdatering.

Læs Videre

Den gang jeg farvede mit hår hvidt!

Nogen gange kan man godt blive i tvivl om “Just do it” fremgangsmåden virkelig er den rigtige.

Sådan en oplevelse havde jeg i tordags, hvor jeg fandt mig selv placeret i en frisørstol hos min lokale hår-pusher. Normalt føler jeg mig i trygge hænder hos Jean, men lige i dag var det med lidt nervøse trækninger at jeg satte mig i stolen.

I torsdags skulle jeg nemlig ikke kun klippes, jeg skulle også have farvet hår.

Igennem mine teenageår har jeg haft et mylder af forskellige farver af hår. Alt lige fra sort over rødt, til blåt, orange, grønt og selvfølgelig også afbleget. Jeg kan huske at jeg drømte om at få helt hvidt hår, men at resultatet altid mindede mere om urin, end sne.

Derfor skulle der heller ikke meget undskyldning til før jeg besluttede mig for at farve mit hår hvidt. Denne gang RIGTIG hvidt!

Læs Videre

Den gang jeg skød lerduer! Lerdueskydning, TJEEEK!

Igen befandt jeg mig i Kalundborg… Denne gang en helt fantastisk tirsdag aften, hvor aftenens menu stod på lerdueskydning!

I forbindelse med at jeg er i gang med at tage jagttegn kræver det et par ture på skydebanen. Det gør man for at være sikker på at vi har styr på våbenhåndtering. Samtidig skal vi også vise om vi hovedet kan finde ud af at trykke på aftrækkeren. Det viser man ganske simpelt ved at skyde efter lerduer. Konceptet er ganske simpelt. En lerdue bliver kastet ud i en bestemt retning og det er så din opgave at ramme den inden den lander igen.

Det betød at vi tog en tur ud til Hvidebæk Jagtforenings skydebane. Hvor er min instruktør er et kendt ansigt.
Efter en hurtig briefing blev vi sat i gang. Eftersom at vi er i gang med at tage jagttegn, var der stor fokus på vores våbenhåndtering, da det blandt andet er det vi vil blive testet i til prøven om en halvanden månedstid.

Læs Videre

Ølbrygning? TJEEEK!

Her er et af de indlæg (om den gang vi tog til ølbrygning) der er bygget på en sådan rigtig “Just Do It” initiativ.

Hvis du ikke aner hvad jeg snakker om synes jeg at du skal smutte ind og læse indlægget fra i går, HER!


Ølbrygning? Hvordan pokker gør man det?

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg godt kan lide øl. Dem der følger mig på snapchat ved i hvert fald at i visse perioder, gør jeg da mit for at Danmarks bryggerier ikke skal lide.

Det er da også endt ud i at jeg på min bucketlist har et punkt der ganske simpelthen hedder “Bryg min egen øl” og selv om det ikke er sådan “rigtig” ølbrygning (forklaring følger). Så synes jeg alligevel at det er nok ølbrygning til at man kan sætte et hak ved det.

Da jeg efterhånden havde hørt en af mine venner snakke om at vi også snart skulle tage ud og brygge øl tog jeg selv initiativet til det. #JUSTDOIT

Jeg skrev til Brygselv.dk, hvor jeg fik fat i Charlotte. Charlotte forklarede mig lidt om hvordan man gjorde, hvad jeg skulle have afklaret og at der var tid til os den dag jeg havde forudset mig.

2 små tricks til at arrangere efter “Just Do It” metoden:

Læs Videre

Sådan kommer du i gang med DIN Bucketlist!

Lever du virkelig det liv du gerne vil?

Det er et ret stort spørgsmål at stille sig selv og et jeg selv har brugt rigtig meget tid på at tænke over. Omkring 1. juli sidste år nåede jeg frem til den konklusion at selv om jeg lever rigtig godt, ikke mangler noget og – i hvert fald lige pt. – kan gøre mere eller mindre hvad der passer mig, så lagde jeg mærke til at jeg spildte rigtig meget af min tid. Ekstremt meget tid gik med at tænker over alt muligt, hvem er jeg, hvad vil jeg og hvordan kommer jeg derhen.

I stedet for at gøre lige som jeg plejede, tænke over det, bekymre mig om at jeg aldrig kommer nogen vegne og at det hele jo alligevel bare er håbløst, begyndte jeg i stedet for at sætte ting i system. Det er endt ud i en masse tanker og nedskrevne ord. Der i sidste ende er endt ud i denne blog.

Jeg blev enig om at lave en liste – bucketlist, questlog, ønskeseddel, kært barn har mange navne – over alle de ting som jeg godt kunne tænke mig at prøve. En liste der kan bestå af store og små ting, ting der vil ændre mit liv og den jeg er, eller ting der vil gøre at jeg bare smiler resten af dagen. Læs Videre

  • 1
  • 2