Welcome to Tabata!
I know, jeg er på vej ind på et område hvor der er RIGTIG mange meninger! Følgende indlæg er derfor også bare et udtryk for min holdning, mine erfaringer, samt den fremgangsmåde som jeg har valgt at tage. Jeres meninger er velkomne, men vil ikke nødvendigvis blive taget til efterretning!
I min jagt på at blive fit til mit bryllup, opfylde et par quests eller 3, samt generelt komme i retning af en sundere livsstil har jeg allieret mig med en gammel folkeskole kammerat. Nemlig Lasse 🙂
Lasse er en super fed fyr, han er selvstændig, lever af at danse og hjælpe folk med at få det bedre med sig selv! Sagt på en anden måde, jeg havde et problem og Lasse var præcis den person der kunne hjælpe mig.
For lets face it, skal du til at træne så er der en million forskellige måder man kan træne på og at guide sig selv igennem den her jungle er efterhånden lige så umuligt som at finde ud af hvad pokker man skal og må spise (hvilket ender med at blive til et helt andet indlæg).