Carbage run, sommer 2020

Når man nu snakker den ultimative drengerøvstur, så er der ikke rigtig noget der kan slå Gumball 3000. Hundredvis af super biler, en episk roadtrip igennem flere fantastiske flotte lande. Adrenalin, benzin og penge!

Desværre tæller en Ford Focus ikke som en superbil, og det er endda på trods af 120 gispende heste under motorhjelmen!
Kasia var heller ikke helt glad da jeg foreslog at sælge huset bare for at få råd til deltagergebyret. Når det så virkelig kommer til stykket, er jeg også ret sikker på at min lille blog, med 20 indlæg og et par tusinde besøgende om året, ikke gør at jeg er kendt nok til at komme i betragtning til en plads.

Men hvad gør man så? Man vil gerne lege drengerøv. Man vil gerne ud og køre bil og man vil helt sikkert gerne ud på en episk roadtrip i fantastisk selskab og fantastiske omgivelser. Sidst men ikke mindst vil man gerne hakke endnu et punkt af på sin Bucket List!

Man tilmelder sig selvfølgelig Carbage Run!!

Carbage Run? Hvad fanden er nu det du er ved at rode dig ind i Peter?

“Hvor er jeg bare glad for at I spørger! Det her er Carbage Run!”

Carbage Run er et roadtrip igennem Europa. En tur hvor man undervejs skal klare nogle forskellige, – og i de fleste tilfælde – ret specielle opgaver.
En tur hvor man dyster imod en række andre hold (51 andre i skrivende stund).

Hovedreglen: Bilen skal være minimum 15 år gammel og selvfølgelig være lovlig. Derudover skal du huske at pakke dit gode humør! Men det er så også mere eller mindre det.

Vi har tilmeldt os 2020 sommer løbet, sammen med i skrivende stund 51 andre hold. Sommer løbet løber af stablen i uge 27 og hold nu kæ** for en rute! Ruten starter i Stettin, Polen. Herefter går den syd på til vi rammer det nordlige Tjekkiet. Vi drejer derefter øst på, tilbage igennem det sydlige Polen og hele vejen ind i Ukraine (JA F***ING UKRAINE!!). Derfra igen syd på i Ukraine, derefter vest på igennem Slovakiet! Løbet slutter i grænseområdet imellem Slovakiet og Østrig.

Vi snakker et forhåbentlig helt fantastisk eventyr. En EPISK roadtrip, som I nok skal komme til at høre MEGET mere om!

Ses vi?


Skriv et svar