150 quests and counting!

NEJ! Jeg har ikke glemt jer! Jeg har ikke droppet det her projekt! Jeg har bare haft lidt travlt.

Det skal vi dog have gjort noget ved, jeg har opdateret min questlog, tilføjet ekstra quests og endelig fået den inddelt i grupper.

Jeg kan desværre godt mærke at jeg måske er en smule låst af alle de ting jeg allerede har lavet i løbet af de 30 år som jeg nu har været på denne jord. Men det skal ikke hindre muligheden for at udvide listen, min horisont og mit liv. Derfor er der også ting på listen som jeg muligvis allerede har prøvet, men godt kunne tænke mig at prøve igen.

Listen har ændret sig en lille smule. Normalt viser en bucketlist de store begivenheder i ens liv, og selv om de stadigvæk er klart de sjoveste at udleve, så består min questlog nu også af en række “nemme” ting, faktisk er der ting på listen som jeg ville kunne klare i dag, uden de store udgifter men af den ene eller anden grund ikke bare har gjort tidligere.

I bedste World of Warcraft stil, så er det jo ikke alle quests der handler om at så Lich King ihjel, nogen quests kan man jo godt klare flere af på en dag. Ud over det, så ville det sgu da være en lidt trist blog, hvis jeg kun opdaterede den en gang om året med én enkelt stor ting.

Og der er godt gang i at skulle gennemføre quests, blandt de aktive lige nu kan nævnes:

  • 500.000 skridt på en måned, hvor jeg i skrivende stund ligger på 429.000 skridt, og stærkt nærmer mig de 500.000 i marts måned!
  • Donere blod, jeg har endelig fået meldt mig som bloddonor, nu skal jeg bare igennem de indledende prøver og samtaler og så selvfølgelig have lavet en rigtig tapning før jeg kan hakke dette punkt af på listen.
  • Lave et stamtræ, jeg har endelig fået samlet op på mit stamtræ og er kommet i gang igen. Det har i mange år været en drøm at få lavet et stamtræ, så nu skal vi se at komme i gang med det!

Der ud over så sætter jeg lige et andet mål op. Jeg har lagt mærke til at der i blandt bloggere (jeg hader det ord), kører en udfordring hvor man skal skrive et indlæg hver eneste dag.

Det vil jeg se om jeg kan leve op til, startende i april måned. Min eneste regel for mig selv er at det skal være relevante posts. Så må vi jo se om jeg kan klare det.

XOXO

Peter


Skriv et svar